Frihed Til Dig
Skyggeteorien

Skyggeteorien

Hvad er skyggeteori, og hvorfor er det noget som alle mennesker burde forholde sig til?

Kort fortalt handler skyggeteorien om, alt vi ikke helst ikke vil være. Skyggen er det, vi ikke vil se i os selv, og det vi ikke kan se i os selv.

Gennem vores opvækst lærer vi, at der er nogle ting, som jeg får ros og kærlighed for at være, mens der er andre egenskaber, hvor jeg oplever at blive skældt ud, ignoreret eller udskammet over at være. De egenskaber, som jeg ikke fik kærlighed for at være, sætter jeg i skyggen – fordi jeg ikke har lyst til at blive ignoreret, udskammet eller udskældt. En god huskeregel er, at en egenskab er i skyggen, hvis du har modstand på at blive kaldt det. Fx reagerer du måske, hvis nogen siger du er *krævende, *besværlig, *sød, *needy, *langsom, *egoistisk, *inspirerende eller *vild. Egenskaber, der er sat i skyggen, kan både være positive og negative. Uanset om det er en positiv eller negativ, har du på et tidspunkt afskåret dem fra dit råderum og med god grund. Skygger er dybt personlige og skabes af vores historie og livsbegivenheder.

Hver gang du ikke gør det, du mener er det rigtige, så er der en skygge i vejen

Kender du det med at du skal mødes med en ven/veninde, og I skal mødes på én café? Du har egentlig mest lyst til at have en stille aften hjemme for dig selv. Du siger ikke noget, fordi du er bange for at blive dømt som *egoistisk, *afvisende, *kedelig – kom selv med flere. Hvis du kender denne situation, så har du en skygge, som styrer dig og din beslutning.

Beundring er også et tegn på, at der er noget du har sat i skyggen. Hvis du fx synes din kollega er mega sej, fordi h*n altid har styr på sit shit, eller du godt gad være mere *vild/*livsglad/*viljestærk som din veninde, så er det et tegn på, at du har sat egenskaben som din kollega eller veninde repræsenterer, i skyggen.

Okay, jeg har nogle egenskaber i skyggen – hvad gør jeg så?

Bevidstheden om, at der er egenskaber, som du ikke fuldt ud accepterer som en del af dig, er første skridt hen imod et mere helt dig. Det næste skridt er handling; at gøre nogle af de ting, som du ikke normalt gør, fordi du frygter for at blive dømt. Jeg hjælper dig med at styrke din bevidsthed om, hvilke egenskaber du har sat i skyggen, og sammen finder vi nogle handlinger til, at de igen bliver en del af dig, som du kan bruge, når det er passende.