Skyd nytåret rigtigt i gang

Skyd nytåret rigtigt i gang

Et nyt år nærmer sig. Endnu et år er gået. Det skal fejres med et brag, men du mangler måske opskriften til en helt gennemført nytårsfest. Her får du tips til, hvordan du får skudt det nye år godt i gang.

Dronningens nytårstale, fyrværkeri og champagne. Det er en af de mere traditionelle opskrifter på en god nytårsaften. Men landet over bliver årets sidste dag fejret, og vi hopper ind i det nye år med venner og familie ved vores side. Mange unge holder stor fest med en blanding af de traditionelle vaner hjemmefra og skaber samtidig nogle nye med deres venner og veninder. Men hvordan får du skudt 2018 godt i gang?

Hold fast i traditionen

Selvom du måske ikke synes, at det er det mest festlige. Så er det godt med traditioner. Du holder måske en stor fest med dine medstuderende eller gamle skolekammerater. Det kan også være, at du holder nytår med familien. Lige meget om du er sammen med familie eller venner, så er det godt med en fællestradition, som alle kender til. Derfor tænder du naturligvis fjernsynet, når klokken runder 18, og ud ad skærmen lyder Dronning Magrethes nytårstale.

Det er en af de traditioner, som vi alle kender til. Det er en god start på en festlig aften med mad, drikke og dans. Men ikke mindst er det et godt samtaleemne med dine festkompagnoner først på aftenen.

Lær din ’host’ at kende

En anden god måde at sætte gang i nytårsfesten er at lade dine gæste lære dig lidt bedre at kende. Det er både sjovt for dig, men det er også sjovt for gæsterne. Du kan ved hjælp af applikationer fra lege-apps.dk lave en quiz eller andre lege, der sætter et smil og et grin på din gæsters læber. Det kan blandt andet være med applikationen Kahoot, der både er nem at downloade og nem at lære at kende.

Med en quiz får du inddraget alle dine gæster fra start af, og det kan ligesom nytårstalen sætte samtalen i gang hos de gæster, som er mindre gode til at smalltalke.

Godt vådt nytår

Det er ikke unormalt, at ganen er lidt ekstra tørstig, når nytårsfesten er over os. Derfor skal du naturligvis sørge for, at der er rigeligt med drikkevarer udover den obligatoriske champagne. Både dig og dine gæster skal have et godt og vådt nytår, og sørg da endelig for, at jeres drinks er kolde ved at have styr på isterninger til jeres drinks.

Festen begynder først, når tørsten er slukket og musikken brager i gennem.

Den perfekte playliste

Og netop musik skal der også være styr på. Det nye år skal danses i gang, og det gør du bedst ved at have sørget for et godt anlæg og den helt rigtige playliste.

Den gode playliste er ikke kun musik, som du holder af. Du skal kende dine gæster og vælge musik, som du ved alle kan brøle med på. En god blanding af gamle klassikkere og lidt nyt øreguf fra 2017.

Nogle af de sikre vindere er altid Nik & Jay, Johnny Deluxe og Danseorkesteret, men ellers er det bare at gå på opdagelse i arkiverne.

Fest og farver

Når Dronning Magrethe har holdt tale, dine gæster har lært dig bedre at kende med en Kahoot og I har hældt den gode nytårsmad ned med en masse kolde drinks. Så er det tid til at fyre op for den helt store nytårsfest. Det er ikke den eneste opskrift på en god nytårsaften. Hvis blot du er kreativ og sørger for lidt god underholdning ved siden af traditioner og god mad, så skal det nok blive en aften med fest og farver.

Nu er det snart ved at være tid til, at du stiller dig op på stolen og springer ind i 2018 med dine venner og familie. Hvis du er forberedt og har planlagt en god og festlig aften, så er der ikke andet tilbage end at nyde den. Så er der kun tilbage at ønske dig, dine venner og din familie et rigtig godt og vådt nytår.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *